+45 93809073 (Booking Sønderborg) | Telefontid mellem kl. 8.00-10.00 | Link til vores afd. i Gråsten info@sonderborgosteopati.dk

GLA:D® træning til hofte / knæ

Har du slidgigt i dine hofter og knæ og har du smerter fra disse områder? GLA:D® træningen er blevet en kæmpe succes over hele landet og udøves allerede af mange tusinde slidgigtpatienter.

I uge 19 starter vi GLA:D® holdtræning op igen under kyndig vejledning af Aut. Fysioterapeut Iben Kjær Boch. 

GLA:D® er et tilbud indeholdende undervisning og træning til alle der har ondt i hofter eller knæ. GLA:D® står for “Godt liv med artrose i Danmark” og er primært tiltænkt patienter, der har fået diagnosticeret artrose (slidgigt) ved lægen, men dette er ikke en nødvendighed. 

Det er et evidensbaseret, specifikt behandlingstilbud til dig med symptomer på slidgigt i knæ- og hofteled. Der trænes styrketræning omkring hofte og knæled for at gøre leddene stabile, forbedre brusk forholdene og ikke mindst reducere smerterne. Der vil også indgå styrke- og stabilitetstræning for mave og ryg, da dette er en vigtigt forudsætning for kontrol over hofte- og knæled.

Gråsten Fysioterapi // Osteopati tilbyder holdtræning med GLA:D® konceptet. GLA:D® holdtræning er et effektivt genoptræningsforløb, der giver deltagerne gode muligheder for at leve et aktivt liv med ingen eller færre smerter og et langt mindre forbrug af smertestillende medicin. 

På holdet vil deltagerne få en grundig introduktion i de specifikke øvelser, der tilpasses den enkeltes niveau. Der vil max. være 8 deltagere på holdet, således at man får den optimale superviserede træning og tryghed omkring deltagelsen. 

Alle kan deltage i træningen uanset grad af slidgigt, smerteniveau og kropslig formåen, og selv den i forvejen aktive patient bliver udfordret med henblik på kvalitet og kontrol i øvelserne og kan forvente samme forbedring i smerte som den mindre aktive patient.

Konceptet indeholder:

  • Individuel undersøgelse og test
  • Grundig instruktion og gennemgang af træningsprogram
  • Målrettet uddannelses- og træningsforløb, hvor du lærer omkring slidgigt, symptomer, behandlingsmuligheder og smertehåndtering  
  • Holdtræning 2 x om ugen i 6-8 uger
  • 3 måneders opfølgning med test og evaluering af forløb
  • 12 måneders opfølgning – spørgeskema (sendes på mail)

Efter deltagelse på et GLA:D® forløb vil du oftest opleve:

  • Mindre smerter
  • Bedre funktion
  • Mindre indtagelse af medicin
  • Øget livskvalitet
  • 90% af deltagerne kan undgå operation

Læs evt. mere om GLA:D® træning her

Underviser:
Aut. Fysioterapeut Iben Kjær Boch

Undervisningsdage:
Vi starter hold op igen i uge 19
Mandag kl. 16.00–17.00
Onsdag kl. 08.00–09.00

Der startes forløb op ca. 4 gange om året. Du skal skrives op til denne træning, og du vil blive kontaktet, når der startes nye hold op. Tilmelding er bindende for hele forløbet.

Pris:
Priserne følger overenskomsten, og du skal have en GLA:D henvisning fra lægen for at deltage på holdet. Der er tilskud fra sygesikringen Danmark.

For at komme i gang kontakt klinikken på 74651350 eller mail til: info@graastenfysioterapi.dk