En osteopat betragter kroppen som en helhed, og behandler kroppen som en helhed. Osteopati også kaldet manuel medicin ser kroppen holistisk (som en helhed) hvor alle strukturerne i kroppen har indflydelse på hinanden og kroppen kan hele sig selv under de rigtige betingelser.
En osteopat betragter mennesket som en helhed, og behandler kroppen som en helhed. Osteopati også kaldet manuel medicin anskuer kroppen holistisk (som en helhed), hvor alle strukturerne i kroppen har indflydelse på hinanden, dermed kan kroppen hele sig selv under de rigtige betingelser.
Behandlingen, der er individualiseret og blid, egner sig til mennesker i alle aldre. Osteopati bliver ofte brugt af patienter, som tidligere har forsøgt andre former for behandling, men hvor den ønskede effekt udebliver. En behandling ved en professionel osteopat er også gavnligt for personer, der vil forhindre problemer i at opstå.
Osteopati fjerner ikke blot dine smerter, men behandler årsagen til dine problemer og ikke kun symptomerne – men arbejder også med at optimere hele din krop.
Hos Sønderborg Osteopati betragter vi mennesket som en helhed, og man kan sige, at vi er uddannet til at kombinere det bedste fra fysioterapien, kiropraktikken og andre manuelle behandlingsformer. Vi tilføjer noget helt unikt, og du er hermed sikret den bedste behandlingskvalitet.
Osteopatisk behandling kan effektivt lindre smerter samt fjerne blokeringer i kroppen gennem korrektion af led, bindevæv, muskler, organer, lymfesystem og måden hvorpå strukturerne påvirker hinanden. Dette er med til at stimulere og hjælpe kroppen til at genvinde sin normale funktion – og helbrede sig selv.
En osteopatisk behandling fremmer derfor et solidt fundament for sundhed og velvære.
Hvad er osteopati og hvordan bliver man osteopat?
For at blive aut. osteopat i Danmark, som er en diplomuddannelse på 4-5 år, kræver det, at man har som min. har en bachelor i fysioterapi forinden, eller har læst til kiropraktor eller læge. Osteopati har vundet stort indpas som alternativ til fysioterapi og kiropraktik.
Osteopatien blev grundlagt af en amerikansk læge Andrew Taylor Still i 1872. Det er en manuel behandlingsform, hvor man udelukkende kun bruger sine hænder til at diagnosticere og behandle med, også kaldet manuel medicin. Det er en sundhedsvidenskabelig behandlingsform, som baserer sine behandlinger på en dybdegående forståelse for strukturen (anatomien) og funktionen (fysiologi/hvordan kroppen fungerer).
Osteopati er en del af det primære sundhedssystem i bl.a. Amerika, Australien, New Zealand, England, Frankrig, Schweiz, Finland mm og anerkendt i mange andre lande. Selvom osteopati som fag er blevet autoriseret i Danmark siden 2018, er der desværre (endnu) ikke tilskud fra den offentlige sygesikring. Dog får du tilskud fra sygesikringen danmark til osteopati, og ligeledes betaler mange sundhedsforsikringer for behandlingen.
Osteopati er et effektivt, sikkert og naturligt diagnose- og behandlingssystem, som søger at genskabe kroppens naturlige balance. Det er en blid behandlingsform, men samtidig indgribende og effektiv.
En osteopat er specialiseret i, hvordan alle de forskellige dele af din krop arbejder og påvirker hinanden. Her er tale om det muskuloskeletale, viscerale og kranielle system. Det er altså både knogler, led, bindevæv, muskler, organ- og nervesystemet. Det hele hænger sammen, og det er lige netop den sammenhæng, at osteopaten er uddannet til, for at kunne hjælpe dig med din sundhed. F.eks. kan skævheder fra bækkenet give dig nakkesmerter, eller hvis din åndedrætsmuskel ikke fungerer optimalt, kan det være årsagen til nakkesmerter.
Hvordan arbejder en osteopat?
Når du kommer i klinikken for 1. gang vil vi stille dig en række spørgsmål (anamnesen) for at afdække, hvor dine problemstillinger kommer fra.
Herefter vil vi udelukkende benytte manuelle undersøgelses- og behandlingsteknikker, dvs. at osteopaten bruger sine hænder og en masse ortopædiske og osteopatiske test til at undersøge dig med. Herefter vil vi kunne stille en diagnose og behandle dig. Til de manuelle behandlingsteknikker vil vi kunne gøre brug af
mobiliserings– og manipulations teknikker
udspændingsteknikker
bindevævsteknikker
afspændingsteknikker
kredsløbsteknikker
organteknikker
MET (Muscle Energy Technique)
kranielle teknikker
Den brede vifte af forskellige behandlingsteknikker vi anvender, vil blive afstemt nøje efter, hvad der passer det enkelte individ baseret på anamnesen.
Som en del af den osteopatiske behandling, kan der også indgå vejledning og håndtering af smerter, basale råd om kost og motion og øvelsesvejledning. Din behandling vil altid være individuelt vejledt og tilrettelagt af netop din problemstilling.
Hvad kan du forvente hos osteopaten?
Hos Sønderborg Osteopati afsætter vi altid 45-60 min til 1. gangs undersøgelse for at du kan blive grundigt undersøgt og behandlet og for at afdække årsagerne til netop din problemstilling.
Herefter vil der oftest gå en uge eller to indtil næste konsultation. Som regel vil 3-8 behandlinger kunne gøre en stor forskel for dig, afhængig af din problemstilling.
Såfremt vi finder et problem, vi ikke kan hjælpe dig med, og som der skal en lægefaglig vurdering på, laver vi, altid med dit samtykke, et lille skriv til lægen og sender dig videre til yderligere undersøgelser.
Mange finder en osteopatisk behandling blid, men samtidig effektiv og behagelig.
En osteopat er uddannet til at behandle alle patienter i alle aldre, babyer, børn, voksne, gravide. Akutte skader samt gener, der er stået på over længere tid. Herunder kan du se, nogle af de tilstande en osteopat er uddannet og trænet til effektivt at behandle:
Nakke- og rygsmerter
Bækkenproblemer
Migræne og hovedpiner
Piskesmæld
Kæbeledsproblemer
Svimmelhed
Tinnitus
Diskusprolapser
Skulder, albue og håndledsproblemer
Tennisalbuer og golfalbuer
Karpaltunnelsyndrom
Hofte, knæ og ankel/fodproblemer
Hælspore
Sportsskader
Slidgigt (artrose)
Mavesmerter/tarmproblemer/fordøjelsesproblemer, herunder reflux (sure opstød) og irriteret tyktarm
Underlivssmerter – problemer fra muskler og knogler i forbindelse med menstruation
Graviditetsgener
Mellemørebetændelse
Vagusnerveproblemer
Arvæv
Baby kolik
Kontakt os i dag
Du skal være meget velkommen til at ringe ind og få en uforpligtende snak og/eller bestille en tid hos os. Hvis vi ikke tager telefonen, når I ringer, er det fordi, vi har travlt med patienter. Vi ringer tilbage hurtigst muligt, hvis I indtaler en besked med navn + telefonnummer. Ved afbud eller booking af tid henviser vi til vores online booking. I kan også udfylde kontaktformularen eller skrive til info@sonderborgosteopati.dk
Åbningstider
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Du finder os her
Sønderborg Osteopati & Fysioterapi v/ Lægerne Victoria Helgolandsgade 9, st. 6400 Sønderborg