Pilates-Flow
På dette hold træner vi det bedste fra Pilates og Fysio Flow.
Pilates er en skånsom styrke og stabilitetstræning af de dybe mave og rygmuskler samt bækkenbunden. Der er fokus på vejrtrækningen, koordination og udholdenhed, og vi øger vores bevidsthed af vores muskelkorset og bækkenbunden. Der lægges stor vægt på bevægekvalitet i træningen, og øvelserne udføres i et roligt tempo. Der trænes med egen kropsvægt, små og store bolde.
Fysio Flow er en træningsform, hvor der arbejdes med kroppens bindevæv/fascier med det formål at øge bevægeligheden og samtidig stimulere det parasympatiske nervesystem og åndedræt.
Der startes med opvarmning af vævet og fascier gennem små fjedrende bevægelser og naturlige sving. Herefter arbejdes der med aktive, dynamiske yoga stræk for hele kroppen. Der arbejdes over så mange led og i så mange retninger som muligt. Fascien/bindevævet trænes og smidiggøres, således at du oplever færre smerter og større bevægefrihed.
Timen sluttes af med en kort afspænding, hvor der arbejdes med åndedrættet, mental opmærksomhed og kroppens tilstand af ro.
Påvirkning af væv og nedsat bevægelighed kan være resultatet af inaktivitet, stress, stillesiddende arbejde og skader på væv som f.eks. efter operation og strålebehandling. Efter en session med Pilates Flow vil du opleve større ro i både krop og sind, samtidig med at du bliver stærkere i kroppen.
Læs evt. mere om Fysio Flow på www.fysioflow.dk
Pilates Flow er især for dig der:
- Mangler styrke og stabilitet omkring de dybe mave/ryg muskler
- Ønsker større kropsbevidsthed, stærkere krop og bedre holdning
- Har stivhed i kroppen
- Har smerter i muskler eller led f.eks. ryg eller nakke
- Har brug for at nedsætte stress
- Ønsker at øge din bevægelighed og blive mere smidig
Underviser:
Aut. Fysioterapeut, Aut. Osteopat, Pilates og Fysio Flow instruktør Lotte Tønder
Undervisningsdage:
Torsdag kl. 17.00–18.00
Pris:
Pris pr. gang 150 kr. Tilskud fra sygesikringen Danmark 59 kr. gang
For at komme i gang kontakt klinikken på 74651350 eller mail til: info@graastenfysioterapi.dk
Der er mulighed for løbende optagelse på holdet.
Kontakt os i dag
Du skal være meget velkommen til at ringe ind og få en uforpligtende snak og/eller bestille en tid hos os. Hvis vi ikke tager telefonen, når I ringer, er det fordi, vi har travlt med patienter. Vi ringer tilbage hurtigst muligt, hvis I indtaler en besked med navn + telefonnummer. Ved afbud eller booking af tid henviser vi til vores online booking. I kan også udfylde kontaktformularen eller skrive til info@sonderborgosteopati.dk